De bedste hjemmelavede burgerboller

Twix brownies

1

Hej derude! Jeg har været super inaktiv de sidste par dage – men det er simpelthen fordi min computer har været strandet i trekroner hele weekenden. Nu tænker du nok ‘hele weekenden?! hvordan overlevede du?’ eller også tænker du ‘okay jeg er ligeglad giv mig opskriften på de der sindssyg lækre brownies’ – ligemeget hvad du tænker så forklarer jeg lige hvordan jeg overlevede weekenden uden min computer.
Jeg har været på arbejde hele lørdag og søndag, så jeg har egentlig ikke lavet andet end at sove og se tv da jeg kom hjem – har i hvert fald ikke haft overskud til at lave noget mad. MEN idag lavede jeg disse lækre twix brownies til min søde projektgruppe, som jeg også vil dele med jer.

2
Det er simpelthen de lækreste brownies jeg har smagt. Jeg synes tit at brownies bliver alt for tunge og at chokoladesmagen bliver kvalm efter to bidder. Men jeg valgte at bruge lys chokolade i denne brownie, og så giver Twix’ne en dejlig karamel smag som bare tager de her brownies til det næste nievau – se med her!

12 store stykker:

  • 150 g Twix
  • 115 g smør (skåret i mindre stykker)
  • 200 g chokolade (jeg brugte lys)
  • 100 g brun farin
  • 100 g rørsukker
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 2 æg
  • 88 g mel

 

Tænd ovnen på 175 grader

Smelt smør og chokolade sammen i et vandbad.
Lad det køle i et par minutter.

Tilsæt vaniljeekstrakt, farin og sukker til chokoladeblandingen og rør rundt.
Tilsæt 1 æg ad gangen og pisk.
Tilsæt nu melet og rør godt rundt.

Hak Twix’ne i små stykker og rør dem i kageblandingen.

Bag brownien i ovnen i 50-60 minutter – tjek med en grillpind om kagen er færdig.
Lad kagen køle inden du skærer den i skiver.

IMG_2539

Velbekommen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De bedste hjemmelavede burgerboller