Quinoa bøffer

Gulerodskage

5

Forleden dag havde jeg lidt tid tilovers (jeg burde nok havde brugt den tid på at læse, meeeeeeen), så jeg valgte at kaste mig ud i at lave en gulerodskage, forespurgt af Andreas ofc.

Jeg valgte at lave den uden nødder, kun med gulerod og rosiner. Til dels fordi Andreas ikke er så vild med nødder, til dels fordi jeg ikke synes det er nødvendigt i en gulerodskage.
Kagen er faktisk super nem at lave, og alle ingredienserne er nogle man typisk har liggende (jeg har i hvert fald).
Hvis du kunne tænke dig at kaste dig ud i det så se med.

1

Kagen:

  • 180 ml olie
  • 200 g brun farin
  • 60 g yoghurt natural
  • 3 æg
  • 2 tsk vaniljeekstrakt
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk stødt muskatnød
  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 5 store gulerødder, revet fint
  • 1 dl rosiner

 

Frosting:

  • 200 g flødeost (jeg brugte philadelphia)
  • 50 g flormelis
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 tsk vaniljeekstrakt

 

3

Pisk farin og olie sammen indtil der ikke er flere klumper.
Tilsæt yoghurt og pisk igennem i ca. 1 minut.
Tilsæt æggene en ad gangen – det ene æg skal piskes godt ind i sukkermassen før næste tilsættes. Hæld til sidst vaniljeekstrakten i.

I en ny skål blandes alle de tørre ingredienser.
Bland de tørre ingredienser med den våde, indtil der ikke er flere klumper.

Fold de fint revne gulerødder og rosiner ind i dejen.

Hæld dejen i en smurt springform og bag den i ca. 40 minutter på 190 grader.

IMG_0190

Husk at tjekke kagen løbende, med en grillpind. Alle ovne er forskellige, så det kan sagtens være den skal have mere/mindre.

Lad kagen køle helt af på en rist.

Bland alle ingredienserne til frostingen og smør det på kagen.
Pynt evt. kagen med hvad hjertet begærer.

6

Velbekommen!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Quinoa bøffer