Krydrede kødboller i indisk sauce

Sundere alternativ til cookies

cookie2

cookie1

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle kalde de her, da de hverken er cookies, kager eller boller. Hvis man kan blande de tre ting sammen, så er det det de er – caller, kooller, bakies.. I don’t know. Opskriften er ret ens med almindelige cookies, men al smøren erstattes her af græsk yoghurt, hvilket gør at de ikke får den knasende tekstur som almindelige cookies. De er mere som at bide i en scone. Kan I mærke jeg har problemer med at definere hvad jeg har bagt?
Pointen er at de smager super lækkert og så er det et rigtig godt alternativ til når man har lyst til kage eller andre søde sager, da de ikke indeholder smør. Det skal dog understreges at de ikke er sunde, bare sundere end almindelig kage.
Jeg tilsatte chokolade og kokos i mine, men man kan undlade begge dele, eller tilsætte nødder, tørrede tranebær, rosiner mm. Du kan egentlig bare lave dem med lige præcis de ingredienser du har lyst til.

Opskriften her giver 12 cookies/kager/boller:

  • 210 g mel
  • 20 g havregryn
  • 20 g kokosmel
  • 2 tsk kanel
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 æg
  • 1 tsk vaniljeessens
  • 40 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 95 g græsk yoghurt
  • 50 g hakket mørk chokolade

 

I en skål blandes mel, salt, bagepulver, havregryn, kokosmel og kanel.

I en ny skål piskes æg, sukker og brun farin godt sammen.
Tilsæt nu græsk yoghurt og vaniljeessens og rør.

Tilsæt den tørre mix til den våde og mix det hele godt sammen.
Tilsæt hakket chokolade.

Form nu små cookies på en bageplade beklædt med bagepapir – brug eventuelt en isske, det gør det lidt nemmere.

Bag kagerne ved 190 grader (varmluft) i 13 minutter – til de er gyldne i toppen og bunden.

Velbekomme 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krydrede kødboller i indisk sauce