Spaghetti med cremet hvidløgssovs og champignoner (Pasta with creamy garlicsauce and mushrooms)

Hel kylling med grøntsager i slowcooker

4

Jeg havde fødselsdag d. 3 februar, og jeg fik simpelthen (bl.a.) en slowcooker af Andreas. Jeg har ønsket mig en slowcooker i rigtig lang tid, fordi jeg er så facineret af konceptet. Smid tingene i en gryde, stik det i stikkontakten og lad det hygge sig i 4,5,6,7,8 timer (kommer an på hvad du laver jo), mens du kan lave lige hvad du har lyst til. Hvis jeg f.eks. skal møde sent i skole, men til gengæld også har sent fri, kan jeg lige smide nogle lækre ting i den, tage i skole, og når jeg kommer hjem er maden klar. Det er jo helt genialt!

Vi afprøvede den her i søndags, hvor vi lavede en hel kylling med en masse lækre grøntsager. Det er så simpelt. Jeg lavede en nem marinade til kyllingen, smed nogle grøntsager i bunden af gryden, lagde kyllingen ovenpå og så tændte jeg for maskinen.
Maden stod bare og passede sig selv i 4 timer indtil den skulle serveres. Jeg siger jer, jeg har aldrig oplevet noget nemmere – og så smagte det helt fantastisk!

Hvis du ikke allerede er den heldige ejer af en slowcooker, så synes jeg bestemt du skulle finde sparegrisen frem, cause it’s worth the money!

6

Fordi at det var en rigtig ‘søndags-middag’ gad jeg ikke engang at snitte grøntsagerne pænt eller noget i den retning. De blev bare skåret i store stykker og ned i bunden – ingen krydderier (saften fra kyllingen giver dem en helt vildt lækker smag). Man kan jo bruge lige de grøntsager man har lyst til, jeg valgte at tømme køleskabet, så jeg brugte:

  •  4 kartofler
  • 6 champignoner
  • ½ broccoli
  • 2 gulerødder
  • ½ rød peberfrugt

 

Så rensede jeg kyllingen og smurte den ind i marinaden og proppede lidt persille ind i numsen på den. Til marinaden blandede jeg:

  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk sort peber
  • ½ tsk timian
  • ½ tsk karry
  • 1/4 tsk chiliflager
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • 2 tsk olie

 

7

Lig låg på gryden og lad den stå på ‘high’ i 4-5 timer (eller indtil kyllingen er 75 grader i midten).
Smæk fødderne op i sofaen og nyd din søndag, uden at skulle tænke på mad, før du rent faktisk skal spise.

Velbekommen! 🙂

2 kommentarer

  • Karen

    Er lidt væske i bunden ikke nødvendigt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Selin

      Nej det er ikke nødvendigt, så længe du ligger de der sølvpapirskugler i bunden. Væsken fra kyllingen kommer ud i løbe af kogetiden, så det bliver ikke tørt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spaghetti med cremet hvidløgssovs og champignoner (Pasta with creamy garlicsauce and mushrooms)