Tyrkisk suppe med kødboller og kartofler

Pizzadejsknuder med hvidløgssmør

8

Hej derude! Det er godt nok ved at være et stykke tid siden jeg har været aktiv. Jeg har haft så travlt med skole og eksamen. Når jeg endelig var hjemme sov jeg, og da jeg endelig fik ferie brugte jeg det meste af tiden på at indhente søvn og tilbringe tid med folk jeg ikke havde set i et stykke tid.
Men nu er opgaven afleveret og jeg har fået slappet lidt af – eksamen er først d. 12 januar, så nu har jeg lidt tid til at lege i køkkenet igen.
Igår lavede jeg de her små ‘knuder’ med hvidløgssmør, og jeg siger jer, de røg inden for fem minutter. Dejen er meget let og luftig, så man kommer hurtigt til at hapse en, to, tre på ingen tid. MEN de smager også super dejligt, og så er de nemme at lave – du skal dog være opmærksom på at der er ret meget hævetid, så start i god tid.

12 knuder:

Dejen:

  • 88 ml lunkent vand
  • 12,5 g gær (en kvart pakke)
  • 105 g mel
  • ½ spsk olie
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk sukker

 

Smørret:

  • 2,5 spsk smør
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk salt
  • 1 bundt persille

 

Opløs gær i vandet.
I en ny skål blandes mel, sukker og salt.
Tilsæt olie og gærvandet til melet og ælt.
Tilsæt eventuelt mere mel hvis dejen er for klistret – den skal være blød men slippe fingrene let.

Lig dejen i en skål, let smurt med olie, og lad den hæve i 2 timer.

2

Når dejen har hævet deles den i to.
Form dejen til en lille oval (med fingrene), den skal være ca 1 cm tyk.
Skær nu ca 1 cm tykke strimler ud (se ovenstående billede).

Tril hver af dejstrimlerne til en pølse, og lav en knude ud af dem.
Det gør ikke noget hvis der skal flere forsøg til, bare tril dejen til en lang pølse og prøv igen, hvis det går galt.

3

Pensl nu knuderne med lidt olie, lig lidt film henover og lad dem hæve til dobbelt størrelse (jeg gav mine 2 timer).

4

Tænd ovnen på 200 grader (varmluft) og bag knuderne i 12-15 minutter eller til de er gyldne på toppen (jeg gav mine 13 minutter).

Tag knuderne ud og lad dem køle af i 5 minutter – imens laves hvidløgssmørret.

Smel smør og tilsæt de to pressede fed hvidløg. Svits det i ca 2 minutter.
Tilsæt salt og persille, rør lidt rundt og fjern det fra varmen.

6

7

Pensl knuderne med rigeligt hvidløgssmør, og server dem med det samme.

Velbekommen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tyrkisk suppe med kødboller og kartofler