Chokoladeboller

Hindbærsnitter

IMG_9116

 

Så blev det hindbærsnitternes tur til at komme på bloggen. De her kager, er nok noget af det mest simple at lave – MEN jeg laver dem ikke så tit, da jeg absolut hader dejen der skal bruges. Jeg har haft problemer med den så mange gange, enten bliver den for snasket og umulig at rulle ud, eller så ælter jeg dejen for meget, så den smuldre.
Men jeg synes faktisk at jeg fik godt styr på den denne gang – nu er den min bitch, ikke omvendt. 😉

Det der er med mørdejen, er at den ikke må æltes for meget, for så smuldrer den, men jeg synes personligt at det er umuligt, ikke at ælte den for at samle den ordentligt.
Så denne gang, samlede jeg dejen hurtigt som man skal, og satte den på køl. Da den havde været på køl og havde sat sig, lagde jeg den på et meldrysset bord og æltede den mens jeg tilsatte mel indtil den blev til at arbejde med. Det er nok det der har fungeret bedst for mig indtil nu!

Anyways, se med her.

8 hindbærsnitter

  • 100 g blødt smør (det er vigtigt at smørret er blødt, ikke smeltet)
  • 175 g hvedemel
  • 63 g flormelis
  • 1 æg
  • Hindbærmarmelade
  • Krymmel

Smuldr smørret sammen med melet, til det er godt blandet sammen. Tilsæt flormelis og ægget og saml dejen så hurtigt som muligt. Lig et viskestykke henover skålen og stil dejen i køleskabet i 1 time.

Når dejen kommer ud af køleskabet er den nok stadig snasket. Det er nu du skal ligge den på et meldrysset bord og tilsætte mel indtil den er til at arbejde med – men pas nu på at du ikke overdriver med melet, da dejen bliver tør og kedelig hvis det sker.
Rul dejen ud – hvis du vil have dem runde som mig, så brug en kop til at skære dejen ud med.
Bages ved 175 grader i 25 minutter (tjek til den indimellem, den skal være gylden i kanten men stadig lidt hvid i midten).

Når dejen er ude af ovnen skal der så bare smøres hindbærmarmelade på, dernæst glasur og krymmel – velbekommen!

IMG_9090

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladeboller