Farverig fidus-bar (Marshmallow-y Rice Krispies bars)

Æble crumbletærte

IMG_0310

Vi har fire æbletræer i haven, og selvom æbler smager godt, så kan vi umuligt nå at spise dem allesammen (især ikke når man kan spise slik og kage istedet…) Derfor valgte jeg at lave en nem æble crumble tærte. Jeg synes det var ret sejt at jeg kunne bruge ‘hjemmegroet’ frugter til en kage. Det giver lige kagen det der ekstra.
Tærten tager ingen tid, og er super nem at lave. Blandingen af kanel, æble, kokos og havregryn er helt vildt lækkert.

  • 3 dl hvedemel
  • 2 dl sukker
  • 1 dl kokosmel
  • 2 dl havregryn
  • 1 tsk stødt kanel
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 300 g koldt smør
  • 4 store æbler

 

Tænd ovnen på 200 grader.
Start med at skrælle æblerne, fjern kernehusene og skær dem i små tern.
Hæld dem i bunden af en smurt tærteform.

Bland de tørre ingredienser i en skål.
Skær smørret i små tern og smuldr det ned i skålen.
Saml dejen med smørret, uden at pille for meget ved dejen.
Spred dejen oven på æblerne og bag kagen i 35-40 minutter.

1

Efter de ca. 40 minutter, skruede jeg op for ovnen til 220 og gav tærten 5 minutter mere, for at få den sprøde skorpe.
Men hold øje med tærten, ovne er meget forskellige, så det er ikke sikkert at du behøver at give den de ekstra 5 minutter.

2

Nyd tærten lun, eventuelt med en klat cremefraiche til.
Velbekommen. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farverig fidus-bar (Marshmallow-y Rice Krispies bars)