Ovnbagte forårsruller

Frokostidé – quesadillas

IMG_8152

 

Jeg synes tit det er rigtig svært at finde ud af hvad man skal spise til frokost. For mig bliver det alt for tit enten bare noget frugt, eller ingenting. Det er mest fordi at jeg ikke gider kedelige rugbrødsmadder, og jeg heller ikke gider at bruge en masse penge på en lækker frokost. Hvis du har det på samme måde, så har jeg fundet en løsning (i hvert fald til et par gange om ugen) – quesadillas!

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg aldrig har fået lavet dem før, for de er super nemme, man kan mikse alle tingene fra køleskabet og voila, så er der en super lækker og nem frokost.
Det eneste du skal bruge til quesadillas er tortillapandekager og en paninimaskine eller en grillpande.

IMG_8133

Du kan fuldstændig selv bestemme hvad du putter i.
Igår valgte jeg at smørre en pandekage med pesto, 3 skiver kyllingepålæg, 2 skiver tomat, 5 oliven, lidt peberfrugt og en håndfuld revet ost.
Put indholdet på den ene side af pandekagen, klap den sammen og luk paninimaskinen, så den får lækre riller, og osten smelter.
Der skal virkelig ikke mere til, bare find de ting du har i køleskabet og mix det sammen til en lækker frokost.

Velbekommen!

IMG_8149

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ovnbagte forårsruller