Nemme pølsehorn

Ovnbagte forårsruller

IMG_8028

 

Forårsruller er noget af det bedste, men jeg plejer altid at holde mig fra det da jeg ikke er så glad for friturestegt mad. Det var indtil jeg fandt ud af at det er super nemt at lave forårsruller i ovnen, som smager lige så godt!
Jeg eksperimenterer altid med fyldet, det kan være kylling/spinat, oksekød, kylling/ris – faktisk kan de fyldes med lige hvad du har lyst til. Jeg valgte i denne omgang at fylde mine med kylling og en risblanding. Se med her.

17 forårsruller

  • 1 stort kyllingebryst
  • ½ pose risblanding (dem fra frost med ærter, peberfrugt, ris osv)
  • 2 tsk karrypasta
  • 1 spsk olie
  • 1½ tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk sort peber
  • 1 rulle filodej
  • olie til pensling

Start med at skære kyllingebrystet i meget små firkanter. Det er vigtigt at det er små stykker, ellers kan forårsrullerne ikke rulles ordentligt.

Varm olie på en pande, med karrypastaen og kom kyllingekødet ned i. Lad kødet stege til det er næsten gennemstegt. Tilsæt nu risblandingen, og resten af krydderierne, samt en lille smule vand, og lad blandingen stå og simre i 5 minutters tid.

IMG_8017
Blandingen tages af varmen og så begynder vi på at rulle.

Skær filodejen ud i små firkanter (det gør ikke noget at den ene side er længere end den anden) – som på billedet her.

IMG_8020

Put ca en spiseskefuld af fyldet ved hjørnet af dejen.
Start med at tage den lille flap der er bag ved fyldet og lig den henover.
Herefter tages højre side af dejen og foldes henover fyldet, og det samme gøres med venstre, og så rulles de ellers bare.

IMG_8023

Stil dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Pensl dem med olie og bag dem i ovnen på 200 grader i 20-25 minutter (eller til de er gyldne).

Forårsrullerne kan enten serveres med en lækker salat eller lidt chilisauce og/eller ketchup.
Velbekommen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nemme pølsehorn