Rød bulgur

Spinattærte med filodej

bil1

 

Denne her tærte er faktisk en som min kæreste laver til mig, så det er ikke mig der har været på spil denne gang.
Det er for det meste (dvs. 99,9% af tiden) mig der laver mad herhjemme, til dels fordi jeg elsker at lave mad, og til dels fordi at Andreas tror at pasta bliver kogt i en elkeddel.
Meeeeen, lige denne her tærte er hans ‘hofret’ som han kalder den. Den består af filodej med spinat og feta. Jeg siger jer, det er noget af det lækreste der findes. Alt i tærten spiller helt perfekt sammen. Den ser også superfin ud (slutresultatet kan ses længere nede), så det er helt klart en ret jeg kan anbefale hvis man får gæster.
Anyways, for meget snak, for lidt mad – se med.

4 personer

  • 50 g pinjekerner
  • 2½ æg
  • 150 g feta (eller salattern)
  • 30 g revet cheddar
  • 2 tsk oregano
  • Saften fra en halv citron
  • 200 g frisk spinat
  • 1 pakke filodej
  • Cayennepeber
  • Stødt muskatnød
  • Salt og peber
  • Olie

Tag dejen ud af køleskabet så den kan nå at tø en smule op.
Tænd ovnen på 200 grader.
Start med at riste pinjekernerne på en tør pande.
Rør æg, smuldret feta, cheddar, oregano og en knvsp sort peber, ½ spsk olie, citronsaften og de ristede pinjekerner sammen i en skål.

Smelt lidt smør i en pande og steg spinaten til det falder sammen.
Herefter tilsættes spinaten til æggemassen og der bliver rørt rundt igen.

bil4

Nu kommer vi til den lidt mere tricky del, nemlig at ‘samle’ tærten.

Til at starte med ligges der et bagepapir på bordet.
Lig et ark filodej ovenpå bagepapiret og smør lidt olie, cayennepeber, muskatnød og salt på.
Herefter ligges næste ark på det modsatte led, og der bliver igen smurt olie, cayennepeber, muskatnød og salt på. Denne process  fortsætter de næste lag (lav mellem 4-5 lag).

bil3

Herefter ligges det hele op i en lille pande (inklusiv bagepapiret).
Der er ofte meget overskydene filodej, så klip gerne lidt af det af (men vær opmærksom på at den skal foldes sammen så der skal være overskydene dej.

bil2

Hæld massen ned i panden, og fold tærten sammen med det filodej der er uden for panden.

Sæt panden på komfuret ved middelvarme i 4-5 minutter. Dette gøres for at være sikker på at bunden bliver bagt ordentligt.
Herefter sættes panden ind i ovnen ved 200 grader i ca. 18-20 minutter (eller indtil den er gylden og sprød).

bil5

Nyd tærten med en lækker salat som tilbehør.
Velbekommen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rød bulgur