Grillet auberginesalat (Grilled eggplant salad)

Fettucine med trøffel- og ostesauce

truf11

Jeg har fået fingrene i det lækreste truffle paste, hvilket er en af mine absolut yndlingsting i hele verden. Trøffel tilsætter virkelig den lækreste smag til alt hvad man putter det i.
Jeg startede med at smage trøffelmayonnaise, hvilket var super lækkert, så jeg tænkte at jeg ville prøve at lave en cremet pasta med trøffelsmag. Det viste sig at være en super god idé – jeg er godt klar over det ikke er groundbreaking at spise pasta med trøffel, da det er en af favoritterne på italienske menukort, men hjemmelavet er nu ikke værst!
Truffle paste er ikke den mest almindelige ingrediens, men den burde være til at få fingrene i i diverse specialbutikker. Trøffelolie kan også bruges, men der er ikke nær så meget smag i som i den rene paste.

Hvis du kan få fingrene i det, så er denne her opskrift et must. Det er som at spise på en autentisk italiensk restaurant, men du kan sidde derhjemme i joggingbukser istedet for stramme bukser, hvor man må knappe op efter de første tre bidder (ellers er det bare mig der går i for stramme bukser når jeg er ude..).

Opskriften giver fire portioner – portionerne er små, men retten mætter også utrolig meget.

  • 3,5 dl mælk
  • 1,5 spsk smør
  • 1,5 spsk mel
  • 80 g revet parmesan
  • 40 g revet ost
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • Persille
  • Salt og peber
  • 2 spsk truffle paste
  • 130 g fettucini

 

truf2

Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet og pisk indtil det er fuldstændig blandet sammen. Tilsæt nu mælk langsomt af gangen – det er meget vigtigt at hælde mælken langsomt til at starte med, for at få alle klumperne af melet væk.
Når der ikke er flere klumper tilbage tilsættes resten af mælken. Pisk indtil at sovsen får en cremet konsistens. Tilsæt hvidløgspulver og smag til med salt og peber. Tilsæt nu revet parmesan samt revet ost og rør rundt indtil sovsen bliver tyk. Tilsæt gerne mere ost eller mælk hvis du foretrækker sovsen tykkere eller tyndere.
Når sovsen er klar tilsættes trøffelpasten og der røres rundt indtil den er fordelt i hele sovsen. Smag eventuelt til og tilsæt mere hvis de foretrækker en stærkere trøffelsmag.

Kog pastaen efter anvisning og hæld sovsen ud over.

Drys til sidst med lidt persille og nyd retten med et lækkert glas rødvin, som en ægte italiener!

 

truf3

Velbekomme 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grillet auberginesalat (Grilled eggplant salad)