Kartoffel tortilla

English muffins

IMG_0507

Tro det eller ej, men jeg sad og så Den Store Britiske Bagedyst forleden dag (igen igen igen) – jeg er åbenbart blevet en gammel dame fanget i en ung (og alt for lav) krop.
Men der skulle de simpelthen laves English Muffins, hvilket jeg, i lang tid, gerne har villet prøve. Så jeg sad trofast bag skærmen og tog noter.
Jeg synes faktisk at de blev ret flotte når man tænker på det er første forsøg, og de smager også super lækre når de har været en tur i risteren, enten bare med lidt smør, ellers så kan man jo lave en ‘english muffin breakfast’ derhjemme istedet for den McMuffin der kan købes på McD.

16 stk

  • 2,5 dl sødmælk
  • 2 spsk sukker
  • 25 g gær
  • 2,5 dl håndvarmt vand
  • ½ dl smeltet smør
  • 1 tsk salt
  • 900 g mel
  • Majsmel til at drysse på bunden af panden

 

Varm mælken til lige under kogepunktet. Hæld den i en skål og rør sukkeret ud i mælken. Lad det stå til det er håndvarmt.
Opløs gæren i vandet og lad det stå indtil mælken er klar.

Bland mælk, gærblandingen, olie, lidt af melet og salt.
Rør det hele rundt og tilsæt nu  resten af melet lidt af gangen, indtil dejen er blød og blank.
Lad dejen hæve i en smurt skål, dækket til med et viskestykke i 30 minutter.

Rul dejen ud til ca. 1,5 centimeters tykkelse. Stik muffins ud med et almindeligt drikkeglas og lig det på et stykke bagepapir.
Dæk dem til og lad dem efterhæve i 45 minutter.

IMG_0486

Bag dem på en pande, drysset med majsmel, ved middelvarme i ca. 8 minutter på hver side (de skal være gylde og lyde hule når man banker på dem).

IMG_0499

IMG_0502

Når de er stegt på panden burde de være færdige, men jeg valgte alligevel at give mine 10 minutter i ovnen på 175 grader.

Lad dem køle af.
Lad dem gerne stå til dagen efter, og giv dem en tur i brødristeren, da det gør dem dobbelt så lækre.

IMG_0547

 

Velbekommen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kartoffel tortilla