Jeg-gider-ikke-lave-mad-dag

Hjemmelavede hotdogs

IMG_8500

 

Forleden dag var jeg ude og handle da jeg spottede nogle nye kyllinge grillpølser. Jeg spiser ikke svinekød, så da jeg så dem blev jeg rigtig glædeligt overrasket. Jeg har længe villet lave hjemmelavede lækre hotdogs, og nu var muligheden for at gøre det ordentlig her.
Jeg valgte at bage mit eget hotdogbrød for at gøre det lidt specielt, og så lavede jeg diverse toppings. Brødet er bagt på speltmel, så det er en smule sundere end normalt. Hvis det lyder som noget for dig så er opskrift og fremgangsmåde nedenunder.

10 hotdogbrød

  • 50 g gær
  • 2,5 dl lunkent vand
  • ½ tsk salt
  • ½ spsk sukker
  • 1 spsk olie
  • 390 g speltmel.

Start med at smuldre gæren i vandet til det er opløst. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt. Dejen skal være fast, så tilsæt gerne mere mel hvis du synes den virker for klistret. Lad dejen hæve i 10 minutter under en fugtigt viskestykke.
Tag dejen frem og ælt den godt en gang til. Del dejen i 10 små stykker. Rul hvert stykke til en lang pølse og lig dem i en bradepande beklædt med bagepapir.
Lad dejen efterhæve i 45 minutter.

IMG_8487

Tænd ovnen på 230 grader.
Pensel dem med mælk, og drys eventuelt sesamfrø henover et par af dem.
Bages i 12-14 minutter.

IMG_8497

 

Til tilbehør valgte jeg at skære syltede agurker, champignon og løg.
Jeg skar champignonerne i rigtig små firkanter og stegte dem på en tør pande med salt og peber til de blev bløde.
Derefter smed jeg ca 1½ spsk olie på panden, skar 1 løg i små tern og stegte det til de blev helt bløde.

IMG_8488

 

Du har nu både lækkert hjemmelavet pølsebrød og hjemmelavet topping. Så finder du bare din yndlings dressing eller ketchup frem, griller pølserne og går igang med at lave en lækker aftensmad.
Velbekommen!

IMG_8507

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg-gider-ikke-lave-mad-dag