Panerede chickenbites med sennep, cornflakes og mandler

Porre og blomkålsgratin

blom3

Det er ved at være et stykke tid siden jeg har lagt noget op på bloggen, jeg har simpelthen bare haft travlt med skole, arbejde og alle de der mundane ting der nu skal klares i hverdagene. Jeg har nogle opskrifter liggende som jeg længe har villet skrive ind, men jeg har simpelthen bare ikke haft tid eller overskud til det. Men jeg synes dog at nu når der var gået over 2 uger siden sidste indlæg, måtte jeg hellere tage mig sammen.
Opskriften I ser her er et sundere alternativ til flødekartofler. Alle elsker flødekartofler, jeg har i hvert fald ikke mødt nogen der ikke bryder sig om det. Men det der er med flødekartofler er at man får super dårlig samvittighed bagefter (eller er det bare mig?) – så jeg har prøvet at lave et lidt sundere alternativ. Det blev lidt af en success hvis jeg selv skal sige det. Istedet for kartofler brugte jeg blomkål og porre og istedet for fløde brugte med cremefine madlavningsfløde og mælk. Det gode ved denne ret er at man kan putte de grøntsager man har lyst til i. Hvis man ikke er til blomkål kan man eventuelt bruge broccoli, spinat, gulerødder, you name it. Her er opskriften, den giver til ca. 5 portioner.

  • 2 porre
  • 1/2 blomkål
  • 250 ml cremefine madlavningsfløde
  • 1/2 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • 1/4 tsk sort peber
  • 15 g revet parmesan
  • 30 g revet mozzarella

 

Tænd ovnen på 190 grader (varmluft).
Skyl porre og blomkål og skær dem i mundrette stykker.

blom1

Lig grøntsagerne i et ildfast fad.
I en skål blandes cremefine, mælk, salt, peber, parmesan og mozzarella. Hæld blandingen henover grøntsagerne og rør rundt så det hele er lige fordelt.

Dæk fadet med sølvpapir og bag det i ovnen i 30 minutter.

Når de 30 minutter er gået, fjernes sølvpapiret og retten får 20 minutter mere i ovnen.

Drys nu med revet mozzarella og giv retten de sidste 10 minutter, indtil osten er smeltet og gylden.

blom4

Nyd retten varm, med en lækker salat eller kød.

Velbekomme 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Panerede chickenbites med sennep, cornflakes og mandler